Logo

Følg mig

Forfatter arkiv

stresset lærer

Stresset lærer

Lærernes dag

5.oktober er det FN’s internationale lærerdag. Det er på mange måder lidt grotesk, synes jeg – for hver dag burde vi som samfund fejre vores lærere… men sådan er der jo så meget, og jeg vil bestemt gerne være med til at hylde lærerne – også i dag. Især i dag, hvor min bevidsthed er fyldt med stressede lærere. Mere om det senere.

Jeg har selv en fortid som lærer. Jeg var først i tyverne, da jeg uddannede mig som folkeskolelærer. Jeg troede, at det var det, jeg skulle arbejde med i mit voksne liv. Jeg arbejdede da også i en årrække som lærer. Indtil jeg valgte at sige op og gå efter drømmen – at blive psykolog. Jeg troede ikke, det var muligt for mig at opnå denne drøm, men det er ikke det, dette indlæg skal handle om.

Vilkår i skolen

Den klasse jeg havde, da jeg tog beslutningen om, at jeg ikke ville være lærer mere, husker jeg klart. Det var ikke nemt at forlade de skønne unger og de gode kolleger. I den klasse, jeg var klasselærer for, var der som i alle klasser en skøn blanding af børn fra forskellige vilkår og med forskellige forudsætninger.

24 individuelle børn med 24 individuelle behov

En af drengene har utallige gange siden fyldt i mine tanker. Hvor mon han er nu? En lille dreng, hvis far var indlagt på psykiatrisk afdeling, og hvis mor var misbruger. En kærlig, intelligent, køn og smaddersjov lille gut, der på alle måder havde det alt for svært. Han VILLE lære. Han knoklede. Og indimellem trængte han til at tale om alt det, der foregik derhjemme. Naturligvis. Jeg prøvede at finde tiden til at lytte… En anden dreng i klassen kom fra et almindeligt, gennemsnitlig dansk hjem. Han var lynende intelligent og langt foran de andre fagligt. Han kedede sig alt for tit, og når det skete, så lavede han ballade. Ballade, jeg tit var med til at rede ud, når nogle blev kede af det og kom i klemme i hans kedsomhed. Der kunne ikke undervises, førend konflikterne var redt ud.

Flere opgaver…

En af pigerne havde det socialt møgsvært i klassen. Hun hørte ligesom ikke rigtig til i nogen venskaber. Hun var altid i periferien af det sociale. På tålt ophold, men uden egentlig at høre til. Hun længtes ekstremt efter at føle sig velkommen. Det fyldte så meget for hende, at der slet ikke var plads til det faglige. Naturligvis. Jeg gjorde mig mange tanker og lavede i samarbejde med mine kolleger forskellige tiltag, der skulle hjælpe hende med at få fodfæste. Der var en, der kæmpede som en gal med bogstaverne – en kamp op ad bakke, for hun var massiv ordblind og først, da der kom specialhjælp til, og det rette udstyr blev søgt hjem til hende, fik hun vilkår, hvor hun kunne følge med de andre. Jeg forsøgte at give hende en særlig håndsrækning, når jeg kunne.  Dette var bare fire af børnene…. Der var 24 i klassen. Og det dobbelte antal forældre. Og min opgave var at undervise…

Lærernes vilkår

Hver dag står lærerne rundt om i landet med dette vilkår. En flok skønne børn. En række krav til deres undervisning. Med intentionen om at gøre det godt for de videbegærlige unger.

Jeg har selv fire børn, så jeg har som forældre oplevet min del af lærerne fra den side også. Et klart flertal af skønne, dygtige, velmenende og entusiastiske lærere. Nuvel, jeg kan også komme i tanke om et enkelt broddent kar, men dette er ikke særegent for lærerstanden, det gælder psykologer, taxachauffører, industrimedarbejdere, ingeniører og alle andre brancher. Mine børns lærere har generelt gjort et arbejde langt ud over det, de er ansat til og langt mere end det, deres lønningspose afspejler.

Når lærerne får stress

Af lige dele interesse og gammel vane læser jeg jævnligt med i lærernes fagblad ”Folkeskolen”. En af de artikler, jeg har stødt på og som selvfølgelig har min interesse som psykolog, handler om stress. Hver fjerde lærer har oplevet stresssymptomer. Hver FJERDE! Som der står ”stress er en epidemi, der for alvor har fundet vej ind på lærerværelset”.

Lærere i stressbehandling

Jeg genkender det fra min praksis, hvor jeg har flere lærere i behandling for stress. Det er desværre ikke alene i lærerstanden, at denne epidemi spreder sig, men et generelt samfundsproblem. Men jeg synes, det er særligt alvorligt, når vores lærere rammes. De voksne, vi sender vores børn ud til hver eneste dag i flere timer, end vi selv er sammen med dem. De voksne, der knokler med at lære vores børn en masse fagligt og såmænd endnu mere socialt. De børn, der skal køre vores samfund videre. Hvis ikke vi passer på lærerne, så er det rent selvmål på flere planer.

Kæmpe skud ud til lærerne

Lisbeth Kappelgaard fra Aalborg Universitet har skrevet ph.d om arbejdsrelateret stress blandt folkeskolelærerne. Som altid er det en umulig opgave at pege på én årsagsforklaring til den omsiggribende stress, men en blandt mange faktorer er, at lærerne ikke oplever respekt fra det omkringliggende samfund.

Hvad kan du gøre?

Mange af de andre faktorer er svære for den almindelige dansker at gøre noget ved. Men jeg ved, at jeg i dag kan gøre noget helt konkret. Ud over at skrive dette indlæg med en opfordring til, at du, som læser med, også gør noget – en lille ting – så vil jeg sende mine børns lærere en konkret hilsen. For de gør det godt. De knokler. De gør deres bedste. De smiler til mine børn og lytter, når de græder. De hjælper, når det faglige driller og de laver spændende undervisningsrammer, der giver mulighed for faglig fordybelse på den fede måde. Kæmpe tak og stor respekt til dem! Også i dag.

stresset lærer
OCD behandling

OCD Behandling

OCD Behandling

Det er vigtigt for min klient allerede fra første kontakt i telefonen at sikre sig, at jeg ikke tænker han er skør. Det er vigtigt for klienten at slå fast, at han godt ved, at det han gør ikke giver mening. Han ved godt, at hans kæreste ikke kører galt, hvis han ikke har tjekket vinduerne, dørene, komfuret, stikkontakterne, toiletbrættet og alt det andet, han tjekker, inden han kan tage hjemmefra. De dage, det altså lykkes at komme hjemmefra efter alle ritualerne. For hvis ikke det føles rigtigt, når han har tjekket, så må han starte forfra.

Jeg genkender denne pinagtige bevidsthed om, at det er meningsløst, overdrevet og lidt skørt, de handlinger, man som OCD-klient føler sig nødt til at udføre.  Jeg taler med min klient om, at hvis jeg tænkte, at min mand ville køre galt, hvis ikke jeg tjekkede dette og hint, så ville jeg i den grad også tjekke. Forskellen på min klient og jeg er ikke, at jeg ikke har tankerne – det kan jeg såmænd godt have indimellem – men jeg kan afvise tankerne og modstå trangen til at gå med dem.

Har jeg OCD?

OCD er en forkortelse af ”Obsessive compulsive disorder” og lidelsen er kendetegnet ved tilbagevendende tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er tilbagevendende, uønskede tanker, forestillinger eller impulser. Indholdet kan være meget forskellig fra den ene klient til den anden, men er ofte centreret omkring forfærdelige ting, der kan ske. Tvangshandlinger udføres med det formål at mindske ubehaget eller undgå at noget forfærdeligt sker. Der kan både være tale om fysiske handlinger (fx vaske hænder, tjekke-adfærd eller andet) og om mentale handlinger (fx bede bøn, tælleritualer, sige bestemte remser mv).

Den OCD-ramte føler sig NØD til at udføre tvangshandlingerne. Det føles simpelt hen som om, man ikke har et andet valg. Det giver voldsomt ubehag og måske angst ikke at udføre tvangshandlingerne.

Der er op mod 100.000 mennesker i Danmark, der har OCD. Det rammer alle aldersgrupper, ca. 80% får lidelsen før de fylder 25 år. Både mænd og kvinder rammes – lidt flere kvinder end mænd. OCD findes i forskellige sværhedsgrader. Der kan være tale om  alt fra få, lette symptomer, der gør det muligt at leve et forholdsvist normalt liv – til meget invaliderende symptomer, der gør det umuligt at leve et almindeligt liv.

Jeg har i klinikken mødt rigtig mange mennesker med OCD, men jeg har aldrig mødt to mennesker med samme OCD-symptomer. De mest almindelige tvangstanker og -handlinger omhandler snavs og smitte, orden og symmetri, aggressive, religiøse eller seksuelle tvangstanker, tvangstanker om sygdom, gentagelsesritualer eller tjekkeadfærd. Det kan vise sig på så mange forskellige måder, og jeg bliver til stadighed overrasket over OCD’ens finurlige logik.

Behandling af OCD

Forskning har vist, at kognitiv adfærdsterapi er den mest effektive behandlingsmetode til behandling af OCD.  Terapi er førstevalg i behandling af OCD, men for nogle mennesker med svære OCD-tilstande, kan det være nødvendigt at supplere terapien med medicinsk behandling.

Centrale metoder i kognitiv adfærdsterapeutisk behandling for OCD er omstrukturering, eksponering og responshindring. Man arbejder med at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre (omstrukturering) samt at udfordre tvangshandlinger og undgåelsesadfærd.

Ved eksponering arbejder man med gradvist at udsætte sig for situationer, der udløser tvangstankerne. Dette sker i små skridt og i det tempo klienten kan være med til. Eksponering gøres sammen med responshindring, hvilket betyder, at man lader være med at udføre de tvangshandlinger, man plejer at gøre. På den måde erfarer man, at katastrofetankerne er overdrevne og urealistiske, og at ubehaget falder uden, at man udfører tvangshandlingerne.

OCD behandlingen struktureres i høj grad, så det hele tiden er klart, hvad fokus og næste skridt er. Dette gøres i samarbejde mellem klient og psykolog.

Hvis ikke OCD behandles, kan det udvikle sig til en kronisk lidelse. Derfor er det vigtigt, hvis man oplever symptomer eller er i tvivl, om man har OCD, at søge hjælp hos en psykolog eller læge med godt kendskab til OCD. Med rette specialiserede behandling er det muligt at få hjælp. OCD kan behandles!

Læs også meget mere om OCD og tvangstanker her.

OCD behandling
depression

Hvordan kommer man ud af en depression?

Depression – der er en vej!

”Kære Trine” – sådan begyndte en mail til mig. Herefter fik jeg en fin beskrivelse af en ung piges mange symptomer og personlige historie. Mailen sluttede: ”… så jeg vil bare høre dig: hvordan kommer man ud af en depression?”

Jeg ville ønske, jeg kort og præcist kunne give et svar på det gode spørgsmål. Men svaret er lige så individuelt som alle mine klienter og deres historie hver især er. Og alligevel er der selvfølgelig nogle fælles træk.

Hvad er symptomer på en depression

Depression er noget, de fleste af os på et tidspunkt gennem livet kommer tæt på – enten fordi vi selv bliver ramt – det gør mellem hver femte og sjette dansker på et tidspunkt i deres liv – eller fordi, vi er pårørende til en, der bliver ramt.

Det at være ramt af en depression kan på et overordnet plan beskrives ved en række symptomer – nedsat glædesfølelse, tiltagende tristhed og nedsat energi bl.a. Der kan også være en række symptomer på dårlig søvn, besvær med at koncentrere sig, svært ved at huske, nedsat appetit og nedsat lyst til sex. Nogle gange er der selvmordstanker, og der er næsten altid en altoverskyggende følelse af håbløshed. Mange med depression bliver også ramt af angstsymptomer eller egentlige angstanfald.

Men depressionssymptomer er én ting, den personlige oplevelse og baggrund for depressionen er en ganske anden. Og baggrunden for depressionen er naturligvis vigtig if. behandlingen.

Behandling af depression

Jeg synes, det er så fin en beskrivelse ”at komme ud af en depression” – det beskriver så fint den følelse, man kan have af at være fanget i et mørke, hvor det hele synes håbløst. Gråt med gråt på. Vejen ud kan være bumpet og lang og måske netop derfor så befriende at finde en retning og opleve at få hjælp.

Når jeg starter et forløb op med en klient, der kommer med depression, så tager jeg altid udgangspunkt i den individuelle klient og tilrettelægger behandlingen ud fra dette. Måske skal der først sættes ind overfor nogle ydre rammer, og der kan være tiltag if. sygemelding eller inddragelse af pårørende.

Det næste kan være valg af metode. Der er dokumenteret effekt af både kognitiv adfærdsterapi og ISTDP, der er to forskellige psykoterapeutiske metoder. Jeg bruger begge metoder, men til forskellige problemstillinger. Dette valg træffer jeg i samarbejde med klienten – jeg tager altid udgangspunkt i klientens ønske for behandlingen. Herefter tager vi sammen fat på de individuelle problemstillinger, der skal bearbejdes.

Vejen tilbage til livet

Igennem behandlingen følger jeg klientens rejse ud af depressionen. Jeg glædes sammen med klienterne. Jeg smiler, når jeg ser det unge menneske genoptage livet og forsigtigt tage de første skridt tilbage til det sociale fællesskab. Jeg varmes, når jeg hører de første tegn på, at den forpinte mor kan begynde at glæde sig til samværet med sine børn igen. Jeg jubler sammen med forretningsmanden, når han igen er i stand til at gennemføre møder. Og jeg bliver varm om hjertet, når jeg afslutter en klient, der har fundet SIN vej ud af depressionen. Det vigtigste for alle klienter med depression er at vide, at der ER en vej! Og efter behandlingen kan klienten på sine egne vegne selv svare på spørgsmålet:

hvordan kommer man ud af en depression?

Læs mere om depression her

depression
stress - tanker

Stress – tanker på overarbejde

Stress – tanker på overarbejde

Stress har altid mange årsager. Der kan være mange udløsende faktorer. Fx kan et for højt arbejdspres være det, der vælter læsset. Men et indre følelsesliv, der er på overarbejde, kan i lige så høj grad være (med)ansvarlig for stress.

Når man er stresset, har hele kroppen og i særdeleshed tankerne svært ved at falde til ro. Når vi kommer hjem fra arbejde, så knokler vi rundt og ordner, fixer…. støvsuger og laver mad. På én gang. Når vi sætter os i sofaen om aftenen, så myldrer tankerne rundt, og så snart vi tænker på at skulle sove, så larmer tankerne i et mylder og umuliggør enhver form for hvile. Eller også falder man omkuld med det samme – der er ingen tilstand mellem fuldt gear og søvnen.

Ordnegenet

Jeg har jævnligt klienter, der som det naturligste i verden fortæller mig, at de først kan slappe af, når der er ryddet op omkring dem. Problemet bliver, at der aldrig er en målstreg, der kan krydses. Jeg ved i hvert fald, at uanset, hvor meget, jeg kæmper med nullermændene og vasketøjet hjemme hos mig, så bliver der ved at dukke nyt op. Der er aldrig ryddet fuldstændig op… og der er altid en madpakke, der skal smøres eller en tagrende, der skal tømmes.

Klienter med ordne-syge knokler rundt og har travlt med at ORDNE – rydde op og sørge for tingene. Kroppen er konstant i gang, og når sofaen endelig rammes, så er tankerne i gang – tankerne om alt det, der skal ordnes i morgen, alt det, der burde være klaret i dag, alt det, der skal FIXES. Der er aldrig indre ro. Alarmberedskabet er i fuldt sving, og alle sanser er ude efter beviser på, at der er noget, der er glemt, ikke gjort nok eller kunne være gjort bedre.

Stress og indre krav

Når man er ramt af stress, så er den allerværste fjende ofte de krav, man stiller til sig selv. De krav om hurtighed, hjælpsomhed, perfektionisme, fejlfrihed… man lægger oven i de formelle krav, som fx ens arbejde stiller. Krav der lægges oven i det, der står i den reelle funktionsbeskrivelse og som ingen andre end man selv stiller.

Vi har alle en måde at tænke om os selv på. Nogle gange taler vi ikke særligt pænt om/til os selv. Det kan der være uendelig mange grunde til. Nok næppe nogensinde en enkelt grund.

Eksempler fra klinikken

Til fælles har de tre (anonymiserede) klienter nogle negative tankemønstre, der får dem til at knokle rundt som duracelkaniner. Måske kan du genkende noget fra dig selv?

 

IKKE GOD NOK
Jeg har den skønneste unge kvinde i forløb. Desværre deler hun ikke denne tanke om sig selv – at hun er skøn. Hun er grundlæggende usikker på sig selv, og har oplevelser med i bagagen, der gør, at hun hele tiden er på vagt og tolker alle andre menneskers handlinger mistroisk. Når nogen siger noget pænt til hende, tænker hun automatisk, at de ikke mener det, og at de lige om lidt dolker hende i ryggen. Denne vagtsomhed gav mening engang i hendes fortid, men er ikke længere god for hende. For at undgå at blive ”afsløret” af andre – ”angrebet” af andre, knokler hun rundt som en blæksprutte.

FEJLFRI

En mand på min egen alder har udefra set et skønt liv – en sød kone, et fint hjem og to velfungerende unger. Han har et godt job og mangler ikke noget materielt. Men han er trist og forstår ikke, hvorfor han ikke er glad. Han har jo fået alt det, han stræbte efter. Klienten er vokset op i et gennemsnitlig dansk hjem med gennemsnitlige gode forældre og har ingen større traumer i bagagen. Alligevel sætter han hele tiden krav til sig selv om, at han ikke må lave fejl, så selv den mindste kommafejl undgås ved at han hele tiden tjekker mails to gange, før de sendes. Når han støvsuger, så fejer han først, så gulvet ikke ridses. Når han får en opgave af chefen, så arbejder han hele weekenden for at gøre et godt (perfekt) stykke arbejde. Han har alle resultaterne, og inden i er han alligevel helt tom.

HJÆLPSOM

En kvinde lidt ældre end jeg selv har ikke længere hjemmeboende børn, og pludselig aner hun ikke, hvem hun selv er, for hele hendes voksenliv har drejet sig om dem – hun har kørt dem til fodbold, vasket deres tøj, lavet det rigtige og sunde mad til dem, leget med dem, lavet lektier med dem, smurt madpakker…. KNOKLET rundt og hjulpet børnene. Hun er den, der altid tager referat til møderne, hun er den der bager til kollegaens fødselsdag og husker at sætte flagene op inden kollegaen møder. Hun husker at invitere naboen til gløgg, og hun kunne aldrig drømme om at sige nej til noget, chefen spurgte hende om.  Andres behov bliver dækket i en lind strøm, og hun når aldrig til sine egne.

Uhensigtsmæssige tankemønstre

Typiske uhensigtsmæssige tankemønstre, der kan give næring til stress, kan være:

  • du taler og tænker negativt om dig selv
  • du kæmper konstant med den indre kritiker, der hele tiden vil påpege fejl
  • du er tilbageholdende med at give din mening til kende, for de andre er sikkert klogere end dig
  • du har svært ved at tage mod komplimenter eller ros
  • du indretter dig ofte efter det, andre ønsker
  • du giver ikke udtryk for dine ønsker og behov
  • du har svært ved at sige fra

Hvad kan du gøre?

INDSIGT

Første skridt på vejen er indsigt i dine egne tanke- og adfærdsmønstre.  Jo mere bevidst, du er om dine egne reaktioner, jo bedre bliver du i stand til at stoppe den uhensigtsmæssige måde at reagere på. Jo mere du øver dig i en mere hensigtsmæssig måde at være i verden på, jo mere vil du kunne finde ro og tage afstand til det, der ikke gør dig godt.

RELATIONER

Dyrk de relationer, der gør dig godt – der, hvor du kan være helt dig selv med mennesker, der accepterer dig lige, som du er. Der, hvor du ikke er på overarbejde, og hvor du kan give udtryk for dine egne behov på en afslappet og naturlig måde.

SPILD TIDEN

Laver du for mange mål og stiller for høje krav til dig selv? Øv dig i at ”spilde tiden”…. Lav små opgaver til dig selv, hvor du øver dig i det, der kan gøre det bedre for dig… Tving dig selv til at stoppe op midt i rengøringen og sætte dig ned og nyde en kop kaffe. Udsæt vasketøjet til i morgen og læs en god bog i stedet. Spørg om hjælp til at få tømt tagrenderne og gå i stedet en tur i skoven.

TAL PÆNT

Prøv at bemærke, hvordan du taler til dig selv – ”jeg burde….”, ”jeg er ikke god nok”, ”jeg er doven”. Den måde, du taler til dig selv, kan have en kæmpe betydning i din tilstand af stress. Øv dig i stedet i at tale omsorgsfuldt og venligt til dig selv. Øv dig i at se lige så realistisk og positivt på dig selv, som du ser på andre mennesker.

SLIP BEKYMRINGERNE

Læs også om bekymringer og gode råd til at slippe dem:

https://psykologtrinemoll.dk/hvorfor-bekymrer-man-sig/

 

Nu vil jeg smile til vasketøjet, der har hobet sig op, lave mig en særlig god kop kaffe og sætte mig med benene oppe i sofaen og læse en god bog, mens jeg pænt beder mit ordnegen holde fri. Hvad skal du?

forandring

Forandring – tør du?

Forandring – tør du?

Nogle gange vælger vi selv forandringerne, og andre gange bliver det valgt for os.

I denne uge har rigtig mange af mine klienter haft forandringer tæt inde på livet. Jeg har set så mange perspektiver af emnet, som mennesker er forskellige.

En klient står midt i en beslutning om skilsmisse, og en anden står midt i en skilsmisse, der ikke er ønsket. En klient er uden arbejde og søger nyt med de forandringer til følge dette har. En ung klient står midt i den forandring, det er, at begynde på nyt studie. Også på hjemmefronten har mange samtaler drejet sig om forandring. Min søn afslutter gymnasiet til sommer og står over for den kæmpe forandring, det er pludselig at skulle navigere i alle de muligheder, der åbner sig.

Forandring vækker følelser

Forandringer kan vække alle mulige følelser: angst for det ukendte, håb, og glæde relateret til fremtiden og sorg over det, man forlader. Til tider er følelserne så skræmmende, at vi kommer til at flygte fra dem og gøre alle mulige krumspring for ikke at mærke dem og bare være med dem. Følelser skal ikke fixes… de er naturlige og kan være en god guide til vores liv.

Nogle gange, når forandringerne er ude af vores kontrol, så kan vi kun vælge at have tillid til, at vi kommer igennem det. Tro på, at der er en ny god verden på den anden side af det ukendte. Have tillid til, at de mennesker, der er omkring os på vejen til det nye, vil os det godt. Og have tillid til, at vi kan læne os op af dem og søge støtte.

Hvordan skal jeg dog gøre?

Mennesker omkring dig

  • Omgiv dig med gode relationer, der sammen med dig kan rumme alle de angstprovokerende følelser, der er vakt til live i processen. De skal ikke løse tingene for dig, men bare rumme det sammen med dig. Ikke at være alene giver tiltro til og tillid til din egen kompetence til at være i det svære.

Accepter at det er svært

  • Giv dig selv lov til at mærke, at det er svært og angstprovokerende. Du kan ikke nødvendigvis ændre disse følelser. Bare bemærk dem og tillad dem at være der. Hvis du dulmer de svære følelser med evig aktivitet, junkfood, alkohol, cigaretter… så lukker du ned for dig selv og alt det, du rummer indeni af drømme, ønsker og længsler.

Bruge Pippis trick: “Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert”

  • Vi har tendens til at tænke på alle de ting, vi ikke ønsker, ikke tør, ikke vil have. På den måde overvældes vi af modløshed, håbløshed og står tilbage uden handlekraft. Men, hvis vi stiller spørgsmål til tvivlen, kan der åbne sig mange muligheder: hvad ville det bedste, der kunne ske være? Hvis ikke det går galt, hvordan kunne det så gå?

Kig ind i en væg

  • Luk af for larmen omkring dig, tving dig til at mærke. Der behøver ikke altid være en løsning eller en klar retning. Men ved at være stille med sig selv – HELT stille – og mærke, hvad der fylder inden i lige nu, ved at bemærke, hvilke følelser, der fylder, vil der ofte ske det, at der langsomt viser sig en vej at gå. Forandringen får en retning. At være stille med sig selv kan give dig en masse viden, som du kan omsætte – begynde at tage små skridt i den nye retning.

Overblik

  • Prøv at dan dig et overblik over, hvilke dele forandringen rummer – hvilke opgaver følger med forandringen? Hvilke små skridt kan du tage? Bryd udfordringen ned i mindre dele, der kan overskues. Lav en god plan og sæt i gang.

Tag springet ud i forandringen med tillid og håb

Bedste hilsner

Trine

forandring