Logo

Følg mig

Forfatter arkiv

savn

Hvem savner du?

Jeg savner dig!

Nøj, hvor jeg savner! Jeg savner, så det gør fysisk ondt. En af mine døtre er på udvekslingsophold i USA. Hun har det forrygende. Jeg er helt igennem sikker på, at den beslutning, vi sammen med hende har truffet, er rigtigt. Jeg ved, hun har det godt. Jeg ved, at hun er hos nogle rigtig søde mennesker, der gør alt for at passe godt på hende. Jeg håber, hun får det bedste år, der kan give hende et perspektiv på livet, som hun kan bruge resten af hendes liv. Jeg glæder mig over, at hun har fået og taget den mulighed. Jeg er stolt.

Og nøj, hvor jeg savner hende. Det har fået mig til at tænke rigtig meget over, hvad det egentlig betyder at savne.

Savn i forskellige former

Savnet findes jo i mange former. Jeg møder ofte savnet i klinikken. Skilsmissebarnet der savner den forældre, der er fraværende. Enken, der savner sin livsledsager. Den unge mand, der savner ekskæresten. Vennen, der savner det venskab, der er gledet ud i sandet. Barnet der savner ynglingspædagogen, der har fået andet arbejde….

Fælles for alle disse savn er, at de udspringer af kærlighed. Hvor besværlig en følelse, savnet kan være, hvor ondt det end kan gøre, og hvor forstyrrende det end kan være, så er det jo samtidig et vidnesbyrd om, at der bag savnet er en stor kærlighed. At et menneske betyder alverden for dig. At du er i stand til at knytte stærke bånd til andre mennesker. Savnet betyder at du er fyldt med følelser, og at noget er vigtigt. Og større end dig selv.

Følelsen ude af kontrol

Jeg går rundt og opdager, at de mærkeligste ting, kan bringe mig i øjeblikkelig kontakt med savnet. Det kan være duften af banankage, hundens logren, synet af tomater, en sang i radioen… det er ikke en følelse, der hverken kan eller skal kontrolleres. Savnet kommer snigende på de mindst ventede tidspunkter.

Der kan være meget energi i savn. Det kan få os til at gøre os umage – lave særlig god mad til manden, der kommer hjem fra forretningsrejse, skrive gode breve og nærværet i nuet kan blive så intenst. Savnet af min datter får mig til at gøre mig umage, når jeg skriver til hende. Det får mig til at gøre mig umage med, hvad der er det bedste for hende.

Men savnet kan for nogen også være lammende og føre til passivitet og blive en negativ spiral, hvor alting går i stå, og hvor tankerne konstant går i datid – erindrer det, der var engang. Livet pauses og glæden forsvinder. Det kan komme til at virke meningsløst at være uden den anden, og det kræver verdenshave af energi at slippe savnet og leve videre.

Der er naturligvis stor forskel på sorgen over en kær, der dør og savnet over en datter, der på alle måder laver alt det rigtige og jo ikke er væk for altid. Følelsen er midlertidig i mit liv, selv om et år virker som uendelighed lige nu. Men grundfølelsen, der udløser savnet er det samme: kærligheden. Og nøj hvor jeg elsker og savner min datter. Hun er det første jeg tænker på om morgenen, når jeg vågner, og hun er den sidste jeg tænker på, inden jeg sover. Jeg sætter stor pris på at mærke følelsen, selv om den gør ondt, og jeg er taknemmelig og ydmyg over at være så beriget i mit liv at have mennesker at savne.

savn
unge menneske undgå stress

Unge menneske – undgå stress

At begynde på noget nyt

Efteråret er over os, sommerferien er blevet datid, og hverdagen er indtruffet.

For de fleste er det en genkendelig rutine, men for mange unge betyder det opstart på noget helt nyt. Nogle begynder på handelsskolen, nogle begynder på deres læreplads, nogle begynder på gymnasiet og atter andre skal på efterskole eller udvekslingsophold.

Alt sammen med sommerfugle i maven og mere end almindelig usikkerhed over alt det ukendte. Naturligt og helt rigtigt. Heldigvis oplever de fleste hurtigt at falde ind i det nye – der er opmærksomhed omkring det at være ny. Ældre elever tager imod yngre elever, og der er velkomstprogrammer og introdage. I hvert fald den første uge… for herefter indtræffer hverdagen, og det er nu de unge mennesker selv skal skabe en ny rutine.

Hverdagen indtræffer

Jeg oplever mange unge mennesker, der har svært ved at finde ind i rytmen. Pludselig skrider balancen mellem at knokle, være på, følge med, være en del af alting – og så det at melde sig ud, slappe af og lade op. Balancen mellem lyst og pligt er altafgørende for trivsel. De unge mennesker bliver tilbudt et hav af aktiviteter – dels relevante for uddannelsen, og dels relevante for deres sociale trivsel. Begge dele vigtigt, hvis det skal blive nogle gode år. Mulighederne er overvældende, og fravalg bliver en nødvendighed.

Jeg arbejder med balancen mellem lyst og pligt hos alle mine stressklienter, og de unge mennesker, der starter op på en ny uddannelse er i særdeleshed stressede. Ikke nødvendigvis en behandlingskrævende eller bekymrende stress, men når vi udsættes for så mange nye indtryk på én gang, så kommer vi i en stresstilstand. Det er ikke farligt, men en naturlig reaktion, som evolutionært er udviklet, så vi kan tilpasse os. Det bliver først farligt, når vi forbliver i stresstilstanden, og den bliver kronisk.

Rutiner

Det er vigtigt at skabe sig rutiner, for de kan være med til at sætte rammen, så man ikke hele tiden skal genopfinde måder at løse ting på. Her oplever jeg, at rigtig mange unge mennesker er rigtig dårligt klædt på. I folkeskolen har de måske arbejdet med ugeplaner (her er det lærerne, der har lavet rutinen og overblikket), og hjemme har de måske nok haft pligter – lagt til rette ud fra, hvilke dage de har haft fodbold, gymnastik eller kor. Rutinen har givet sig selv. Så trods store krav til at tage ansvar, er de ofte klædt dårligt på til selv at overskue helheden og tilpasse hverdagens aktiviteter til det faktiske overskud – eller mangel på samme.

Gode råd

Jeg har samlet tre gode råd, der er særligt vigtige – ikke bare for unge mennesker, men for os alle. Ingen af rådene er overraskende, tror jeg, men ikke desto mindre er de altafgørende for vores trivsel og et værn mod stress.

SØVN, KOST OG MOTION

Regelmæssighed og gode rutiner omkring søvn er afgørende. Der er ingen unge mennesker, der ikke ved det, men overordentlig mange, der ikke prioriterer det…  Ikke desto mindre oplever jeg, at når jeg får unge mennesker i klinikken, og vi arbejder med gode rutiner heromkring, så letter det og giver overskud til at arbejde med nogle af de andre fokusområder. Kodeordet for alle tre emner er REGELMÆSSIGHED – faste sengetider, regelmæssige måltider og daglig motion.

OVERBLIK

Skab et overblik over dagens opgaver. Skab overblik over, hvornår de større opgaver skal laves – del dem op i små bidder, så de bliver overskuelige og på den måde skabe mulighed for mange små succeser undervejs. En måde at gøre det på kan være ugeplaner, bruge en gammeldags kalender eller nogle af alle de relevante apps, der findes. Metoden er ikke afgørende – OVERBLIKKET OG RUTINEN er.

PLIGT OG LYST

Er der hver dag aktiviteter både af pligt og lyst? Er der både lektier og fodbold? Både oprydning og pigehygge? Er der tid til både det sure og det søde? Dette kræver en del valg – og fravalg. Der bliver konstant på de sociale medier inviteret til ting, man kan deltage i. Det er jo dejligt for de unge mennesker, men fravalg her bliver afgørende. Ingen kan det hele, og at have tid til både lektier og sjov er vigtigt. Aldrig at have tid til det sjove er lige så farligt for vores trivsel, som omvendt… BALANCEN er vigtig.

 

Så kære unge menneske – undgå stress. Skab dig en rutine, prioriter din søvn, din kost og din motion. Find balancen mellem pligt og lyst. Også selv om det kræver svære til- og fravalg.

unge menneske undgå stress
livskrise

Hvad er en livskrise?

Det er jo bare en livskrise!

Jeg bliver tit mødt med bekymringen om, at klientens problematik ikke er vigtig nok, stor nok, betydende nok, alvorlig nok, lige så slem som andres…. Klienten, der sidder forpint foran mig, udtrykker, at de jo nok bare skulle tage sig sammen. Og rigtig tit hører jeg påstanden om, og at jeg ligeledes sikkert tænker at det.

Det gør jeg ikke.

Jeg møder mennesker med alle mulige og næsten umulige slags problemer. Nogle klienter er lagt brak af deres stress, andre klienter sniger sig ind af døren, for udadtil er deres liv opretholdt i fuldstændig poleret form. Nogle klienter har flere gange i deres liv tacklet svære ting. Andre er kommet glat og ubekymret gennem livet, indtil krisen pludselig rammer.

Livskriser  – kom styrket ud på den anden side

Nogle kriser i livet opstår, når der sker noget uventet, måske traumatisk. Der er forskel på dette og de kriser, der opstår alene fordi, vi lever et liv, hvor det går op og ned. En livskrise er mere eksistentiel og hænger sammen med spørgsmål til selve livets mening. Livskrisen opleves individuelt, men opstår i de relationer, vi indgår i.

Alle mennesker oplever livskriser, det er ikke noget, vi kan vælge hverken til eller fra. Det kan være i forbindelse med en specifik hændelse – fyring, skilsmisse, pension eller andet, og det kan være i mere uspecifikke perioder af ens liv. Ofte handler disse perioder om en form for overgang fra en periode til en anden – fra ung-voksen, fra arbejdende-pensionist osv.

Livskriser er på den måde udløst af helt almindelige begivenheder som at få børn, opleve dødsfald, overgangsalder eller at børnene flytter hjemmefra. Krisen kan opstå på baggrund af de valg, vi har truffet – eller netop ikke truffet, eller den kan udløses af indre eller ydre livsvilkår.

Forløbet

Alle mennesker oplever livskriser, og kunsten er ikke at undgå dem, men at håndtere dem, når de opstår. At komme godt igennem livskrisen, giver grundlag for at komme styrket frem til mødet med den næste livskrise.

Det er individuelt, hvordan livskrisen håndteres, men generelt er der et forløb, som alle gennemgår.

Faser

  • Du lever dit liv og hverdagen er i centrum. Du har følelsen af kontrol over dit eget liv
  • Noget forandres. Du oplever måske ubehag, måske oplever du frustration over, at noget forandres, og du ikke klart kan se en vej. Frustrationen tager gradvist til, og du kan opleve meningsløshed med livet. Du begynder måske at sætte spørgsmålstegn ved de værdier og mål, du hidtil har ladet dig guide af.
  • Håbløsheden er dominerende. Du kan blive handlingslammet og apatisk, eller du kan opleve, at handlingskraften tager til, og du begynder at tage beslutninger i kvikt tempo og måske ikke altid gennemtænkte. I denne fase er der risiko for, at livskrisen udvikler sig til angst og depression, hvis ikke krisen håndteres, og modløsheden får lov at tage over.
  • Du reflekterer over dit liv og tager beslutninger, der på større eller mindre vis ændrer dit liv. Du føler beslutningerne giver livet retning igen. Du vælger nye muligheder og ser dig selv på en ny måde i en ny situation. Du tager ansvaret for forandring på dig
  • Du begynder at afprøve de nye muligheder og afprøver disse i forskellige sammenhænge, som du indgår i. Du justerer til og finder dig langsomt til rette.
  • Hverdagen indtræder gradvist igen, og du oplever igen kontrol over dit eget liv.

Kriser vil for to mennesker forløbe helt forskelligt – samme begivenhed kan for ét menneske blive en stor krise, og for et andet forløbe relativt enkelt og uproblematisk. Dette afhænger af ens personlighed, ens ressourcer, tidligere oplevelser og netværk. Nogle gange oplever man at en krise kan reaktivere tidligere oplevelser, og derfor kan reaktionerne blive meget stærke.

Krisen som forandringsafsæt

For overhovedet at kunne håndtere sin livskrise, er det afgørende, at man erkender sin situation og accepterer den. Først herefter er det muligt at arbejde sig gennem den.

En livskrise kan give grobund for rigtig meget erfaring, som man kan drage nytte af næste gang, man oplever en livskrise. Det kan være vigtigt at forholde sig til, hvad man lærte. Brugte du dit netværk bedst muligt? Isolerede du dig for meget? Tog du for hurtige beslutninger? Tog du for få beslutninger? Lod du andre beslutte for dig? Ignorerede du dine følelser for længe?

Det kan være rigtig vigtigt at bruge sit netværk, og et godt netværk kan ikke undervurderes. Det at tale om sine tanker, bekymringer og overvejelser er meget vigtigt, fordi vi igennem dette også bliver klogere selv. Men det er ikke altid nok, og nogle gange, kan det være gavnligt at søge hjælp hos en psykolog. Ofte er ens pårørende i større eller mindre grad selv viklet ind i forandringerne, og det kan være svært at adskille sine egne følelser, når man taler med den ramte. Ofte tager man hensyn til den andens følelser i en samtale, og det kan derfor betyde, at samtalen bevæger sig kredsende rundt om det, det egentlig handler om. Dette hensyn kommer man fri af hos en psykolog, der ikke er ”fedtet ind” i dit liv, og du kan derfor blive mere fri til at få bearbejdet krisen og modtage redskaber, der kan hjælpe dig i din situation.

Pårørende

Som pårørende, har vi svært ved at se til, mens en vi holder af, gennemlever en livskrise. Det kan være tillokkende at komme til at overdænge den ramte med velmente råd og begynde at træffe beslutninger på den andens vegne. Men dette giver ikke den ramte mulighed for at vokse af livskrisen og blive stærkere til den næste livskrise ved selv at tage ansvar for sit liv. Det er ofte ikke nødvendigt at foreslå hverken dette eller hint. Mest af alt er det vigtigt bare at lytte og rumme og vise, at man er der. Det bedste man derfor kan gøre er at lytte, spørge og selvfølgelig hjælpe, hvis den ramte selv beder om hjælp til noget.

livskrise
stress

Hold dig stressfri

Forebyg stress

Hjernen bliver slidt

Når vi arbejder, har mange af os et arbejde, hvor det er de samme dele af hjernen, der bliver brugt. Når vi holder fri, så laver vi typisk noget helt andet. Afvekslingen er helt afgørende i forhold til at holde vores hjerne sund og rask.

Hjernens aktivitetsniveau kan måles, og gør vi det, så vil man se, at hjernens aktivitetsniveau over en dag er relativt stabil, uanset, hvad vi laver. Det er måske umiddelbart overraskende. Det, der er det afgørende er, hvordan aktivitetsniveauet er fordelt. Når vi arbejder, så er det nogle bestemte dele af hjernen, der bliver brugt. Hermed vil der være aktivitet i bestemte dele af hjernen. Når vi holder fri, vil aktivitetsniveauet samlet set være det samme, men det vil være andre dele af hjernen, der er aktiv. Tankerne får mere frit flow, og hjernen foretager sig i højere grad, hvad den har lyst til.

Slap dog af…

Når vi slapper af, vil aktiviteten være at måle forskellige steder i hjernen. Det vil være forskellige steder, der er aktivitet, alt efter, om vi strikker, ser fjernsyn eller tænker på, hvad vi skal have at spise i morgen. Når vi arbejder, vil aktiviteten primært være at måle de samme steder i hjernen hver dag gennem længere tid. Over tid, vil vi, hvis ikke vi passer på, blive udtrættet – og så har vi en stresset hjerne!

Hvis vi, når vi kommer hjem, fortsætter med at slide de samme områder af hjernen, så bidrager vi med yderligere belastning til den trætte hjerne. Hvis vi fx arbejder om aftenen eller fortsætter med at aktivere hjernen på en skærm, så fortsætter vi med at anvende samme dele af hjernen. På den måde bidrager vi negativt til den stressede hjerne.

En stresset hjerne fungerer meget skidt. Vi får svært ved at bevare overblikket, koncentrere os og træffe fornuftige beslutninger. Vi oplever angst og bekymring og vi mister det sociale overskud.

Pauser holder stressen på afstand

Derfor er balancen mellem at arbejde og holde fri så vigtig. Når vi er på fisketur, ror i en kajak, flyver med en drage eller leger med børnene, så er det andre dele af hjernen, og i højere grad vores krop, der er på arbejde. Herved aflaster vi de belastede dele af hjernen og giver bedre betingelser for at opbygge energi, lyst, humør, glæde og overskud.

Så når mine klienter kommer til mig med en stressproblematik, så er det i høj grad balancen mellem lyst og pligt – mellem arbejde og fritid, jeg spørger ind til. Ofte har mine stressede klienter over en længere tid nedprioriteret fritiden, den tid, de har til sig selv, pauserne og i det hele taget det, der lader dem op. Dette virker på den korte bane if. at nå mere på arbejdet. Men på den lange bane er det en rigtig dårlig idé. Når tempoet bliver sat ned, når arbejdet bliver brudt af pauser, når søndagene bliver brugt på en fisketur eller med en bog på sofaen, så er første skridt til en bedre balance lagt. Vi giver på den måde vores hjerne gode betingelser for at holde en god balance.

Så, hvad skal du mon bruge din søndag på?

stress
eksamensangst

Eksamensangst – find dig ikke i det

Eksamensangst

Solen skinner, sommeren er på vej… og på denne tid af året desværre også eksamensangst hos rigtig mange studerende. Heldigvis er der noget at gøre!

Hvad er eksamensangst

Evnen til at opleve angst er medfødt og vigtig for vores overlevelse. Når der er en rationel grund til at være bange, så giver angsten mening og gør os i stand til at reagere hurtigt, når der er brug for det. Når der er tale om eksamen, så er vi ikke reelt i fare, men krop og hjerne reagerer som om, vi var – alarmberedskabet går i gang, og der kan komme en trang til at kæmpe eller flygte, som er kroppens naturlige respons på en trussel. Angst i relation til eksamen er uhensigtsmæssig, da selve angsten medfører forringet evne til at præstere bedst muligt i selve eksamenssituationen.

At være nervøs til eksamen er helt normalt. En lille nervøsitet kan endda være en fordel, da det får os til at præstere bedre, fordi vores skærper sanses og kroppen bl.a. udskiller adrenalin. Men tager nervøsiteten overhånd og bliver til egentlig angst, kan det – udover at være ubehageligt både fysisk og psykisk – også gøre, at vi præsterer dårligt eller ligefrem dumper eksamen.

Symptomer på eksamensangst

Eksamensangst har mange udtryk, men noget af det, de fleste kan genkende er:

  • Negative tanker og/eller tankemylder
  • Påvirkning af koncentration
  • Oplevelsen af angst
  • Fysiske symptomer (hjertebanken, kvalme mv)
  • Trang til at græde
  • Irritabilitet
  • Dårlig samvittighed
  • Oplevelsen af manglende kontrol
  • Søvnbesvær, appetitforandringer
  • Overspringshandlinger og handlingslammelse
  • Overforberedelse

Nogle oplever kun eksamensangsten i selve eksamenssituationen, andre oplever det i lange perioder op til eksamen. Nogle oplever det en enkelt gang, andre har det som tilbagevendende problem.

Eksamensangst kan også opstå i situationer, hvor ens præstation skal bedømmes af andre, men hvor man ikke nødvendigvis skal til en formel eksamen. Angsten centrerer sig om oplevelsen af ikke at være god nok eller kunne præstere godt nok. Der er ofte tanker om, hvor forfærdeligt det hele kan gå eller, hvor pinligt det bliver.

Eksamensangst kan ramme alle og kan have meget forskellig forklaring. Nogle oplever det særligt på baggrund af andre lidelser – fx depression, nogle stiller meget høje krav til sig selv, nogle har dårlige erfaringer og andre oplever høje forventninger fra andre.

Hvad gør man ved eksamensangst?

Det er rigtig vigtigt at blive klar over, hvad der spiller ind i forhold til eksamensangst. På den måde kan der gøres noget ved det – og det ER muligt at lære at tackle eksamensangst.

Jo hurtigere man får den rette hjælp, jo mindre får problemet lov at fylde også i fremtiden.

Det, der kan være vigtigt at få hjælp til, er:

  • At få planlagt eksamensforløbet godt
  • Redskaber til at håndtere selve eksamenssituationen
  • Hjælp til at dæmpe nervøsiteten op til eksamen
  • Hjælp til at bevare roen, så søvnen og fokus fungerer
  • Strategier til, hvis ”klappen går ned”
  • At genvinde kontrollen over angsten

Gode råd mod eksamensangst

  • Tag angsten alvorligt og identificer, hvad der holder den i live – på den måde, kan man arbejde med redskaber målrettet sin egen angst
  • Fortæl din lærer, hvordan du har det, og aftale med ham/hende, hvordan du kan få hjælp med det, du frygter. For nogle vil det hjælpe, hvis læreren kommer med nogle stikord, opfordrer til at man kigger i sine noter, tager en tår vand eller andet.
  • Giv din krop de bedste betingelser op til eksamen – få sovet, spist og drukket fornuftigt
  • Sørg for en god balance i eksamenstiden mellem fokus og koncentration og på at slappe af, lade hjernen hvile og holde pause
  • Træk vejret😊 Når vi er angste, har vi en tendens til ikke at trække vejret rigtigt, hvilket kan forstærke følelsen af angst. Derfor gælder det om at trække vejret roligt – langsomt, og at trække vejret helt ned i maven

Det kan være rigtig vigtigt at gøre noget ved sin eksamensangst, inden den vokser sig større end nødvendigt. Ved at presse sig selv for meget, kan angsten vokse og netop risikere at være årsag til, at man får den dårlige oplevelse, man frygter. Dette kan få problemet til at eskalere helt unødvendigt. At undgå situationer, der fremkalder præstationsangst eller eksamensangst kan omvendt være lige så uhensigtsmæssig, da man ikke får den nødvendige erfaring i, at man kan håndtere det, så derfor handler det om at bruge de rigtige redskaber til på en kontrolleret måde at tage magten tilbage over angsten. I lettere tilfælde vil en samtale med studievejleder eller lærer kunne gøre en kæmpe forskel. Andre gange kan der være brug for professionel hjælp, og man kan ofte med få samtaler og enkle, men målrettede redskaber gøre en kæmpe forskel.

Lad aldrig angsten styre dig, men lær at styre angsten!

Og til alle jer, der kæmper med bøgerne her i solen – husk at tage en pause og nyd livet indimellem. God læselyst.

 

eksamensangst