Logo

Følg mig
  • Blog
  • Hvorfor bekymrer man sig?

Hvorfor bekymrer man sig?

Bekymringer der dræner

Der er to slags bekymringer: dem vi kan handle på, og dem vi skal slippe.

De bekymringer, vi kan handle på, er sjældent problematiske. Mangler vi mælk, så laver vi en plan for, hvordan vi får købt mælk.  Det er de andre bekymringer – dem, der i virkeligheden ikke er konkrete, reelle…. , der er problemet.  De dræner os for energi og livsglæde. De fastholder os i følelsen af angst og handlingslammelse, modløshed og afmagt. Det bliver hurtigt en negativ spiral, når bekymringerne tager magten og bliver en alt for stor del af hverdagen. Det forstyrrer nattesøvnen og stjæler humør og energi.

Hvorfor bekymrer man sig

Mennesker er, til forskel fra dyrene, født med en hjerne, der har evnen til at bekymre sig. Vi kan huske fortiden og gøre os forestillinger om fremtiden, hvilket er ret smart, for det gør det muligt for os at lægge planer, forberede os og undgå de værste farer i livet.

Menneskets hjerne er mange millioner år gammel, og er ikke i stand til at kende forskel på virkelighed (reel fare) og tanker (hvad nu hvis…). Derfor udløser bekymringer en række fysiologiske reaktioner på samme måde, som hvis der var en reel trussel foran os. Kroppen kommer i alarmberedskab, og du mærker måske hjertebanken, sveden, rysten og uro i kroppen.

Alting begynder med en tanke. Lige så snart vi har tænkt tanken, tænker vi den næste – tænker du bondegård, tænker du måske dernæst på køer. Det er sådan vores hjerne fungerer. En tanke føder den næste. Når det handler om bekymringer, kan en lille ligegyldig og ovenikøbet forkert tanke blive til en hvirvelstrøm af negative bekymringer. Alt sammen noget, der foregår inde i dit hoved, langt væk fra virkeligheden. Først når vi handler på vores tanker, bliver de til virkelighed.

Gode råd til bekymringer

Man kan heldigvis lære at stoppe bekymringsspiralen. Det kræver tålmodighed og bevidst fokus på det, men enkle værktøjer kan være en stor hjælp. Jeg giver her tre strategier, der kan være en hjælp mod den evige bekymringsspiral.

1 UDFORDRE TANKERNE

Stop op! Og tænk: gavner denne tanke mig? Hvilken tanke vil i givet fald være mere nyttig? Øv dig i at flytte fokus fra negative bekymringstanker til nyttige tanker.

Stil nogle modspørgsmål til bekymringen: hvilke beviser er der for, at tanken er sand? Er der beviser for det modsatte? Hvad er det værste, der kan ske? Og hvis det sker, hvad kan du så gøre? Hvad nu, hvis det bedste skete i stedet for? Prøv at svare dig selv på dine ”hvad nu hvis-”tanker… Hvad nu, hvis …. Hvad kunne du så gøre? Hvad ville der så egentlig ske?

Ved at udfordre tankerne og tænke dem til ende, vil du i stedet for at gå med på bekymringen tage styringen. Du vil få fat i din egen evne til at håndtere problemer.

2 BEKYMRINGSTID

Hvis det hele har taget overhånd, og du oplever, at bekymringerne kværner hele dagen lang, så kan du lave en bekymringstid. Vedtag, at hver dag mellem fx kl. 16-1615 er der bekymringstid. Ved at skemalægge bekymringerne, kan du få kontrollen over bekymringerne tilbage. Planlæg bekymringstid og prøv så resten af tiden at udskyde bekymringerne til bekymringstiden – skriv dem evt. op på et stykke papir eller en note på din telefon. Når du så har bekymringstid, så giver du fuld skrue if. at bekymre dig. På den måde, giver du dig selv lov til at have bekymringerne, uden at det er dem, der har magten over dig – du tager kontrollen tilbage. Tit vil du som bonus opdage, at en bekymring ikke længere bekymrer dig…

Hvis bekymringerne dukker op uden for bekymringstiden, så siger du venligt til dig selv, at den vil du tage dig af næste gang, du har bekymringstid, og så vender du opmærksomheden mod det, du er ved lige nu.

3 VEJRTRÆKNING

Giv aktivt opmærksomhed til dit åndedræt. Læg hånden på din mave og fokuser på at få din vejrtrækning helt ned i maven. Koncentrer dig om at få en rolig vejrtrækning. Efter 5 minutters bevidst opmærksomhed på dit åndedræt, kan du mærke, at dit system begynder at falde til ro og alarmberedskabet sænker sig. Herved får du igen mulighed for at få kontakt til din rationelle tænkning. Du får mulighed for at komme tilbage til nuet i stedet for at bevæge dig i bekymringernes fortid eller fremtid.

Tro ikke på alt, hvad du tænker

Ingen af strategierne er nemme at lære – de kræver en målrettet indsats og bevidst træning. Til gengæld er de ret effektive, når først de er blevet en del af hverdagen. En overordnet huskeregel kan også være god. For mig selv virker det rigtig godt at huske mig selv på, at bekymringerne bare er tanker, og man kan ikke tro på alt, hvad man tænker.