Logo

Følg mig

Søvnløshed

Sov godt

God søvn kan gøre alverden til forskel for vores psykiske trivsel. Vi har nok alle prøvet at sove dårligt. Det kan være mens, børnene er spæde, og vi bliver vækket om natten – eller mens børnene er teenagere, hvor vi igen bliver vækket om natten. Dårlig søvn kan der være gode grunde til. Og når der er det, så kan vi forstå det og klare det i en periode. Når der ikke længere er gode grunde til den dårlige søvn, bliver vi bekymrede, hvilket på ingen måde hjælper søvnen på vej. Man kan blive så fokuseret på at få søvn nok, at det alene gør det vanskeligt at falde i søvn. Hvem kender ikke til det, at man kigger på uret og tæller ned: ”nu er der kun tre timer, til jeg skal op”.

En del stressede mennesker sover rigtig dårligt om natten. Det er en del af stressen og en del af problemet. Derfor er det også en del af løsningen at få styr på søvnen igen. Når man er stresset, har man svært ved at falde til ro og slappe af – og når man endelig finder roen, er den svær at bibeholde, og dermed bliver det også svært at sove. Når man ikke sover, er det svært at komme stressen til livs, og dermed har vi den onde cirkel. Stressen kan have forskellige årsager – det kan være arbejdsrelateret stress, stress i forbindelse med en livskrise eller stress udløst af et generelt forhøjet bekymringsniveau. Også ved depression er søvnvanskeligheder en almindeligt forekommende problematik.

Dårlig søvn kan skyldes mange ting, og det kan kræve en stor indsats at komme tilbage til et fornuftigt søvnmønster. Når først søvnproblematikken har fået sit eget liv, kan det være nødvendigt med struktureret og professionel hjælp til at komme tilbage på sporet igen. Kognitiv adfærdsterapi, nogle gange understøttet af mindfulnessredskaber, kan hjælpe de fleste.

Der er mange gode og nemt tilgængelige råd til bedre søvn. Jeg får altid en grundig snak med mine klienter om, om der er ting, de umiddelbart kan gøre, der kan afhjælpe en søvnproblematik. De fem råd, klienterne oftest i praksis har effekt af, er:

5 gode råd til bedre søvn:

  • Få motion og frisk luft i dagtimerne

Søvnen bedres, hvis vi er fysisk aktive i løbet af dagen. Når musklerne har været brugt, går de efterfølgende ind i en hvilefase, hvilket hjælper kroppen til at slappe af, når man skal sove. Man bliver naturligt træt, når ikke kun hovedet, men også kroppen er træt. Når man dyrker motion, så ændres stofskiftet, og der udskilles hormoner, der giver os energi. Det tager tid for kroppen at gå fra aktiv til hvilefase, hvorfor den fysiske aktivitet ikke må foregå for tæt på sengetid.

  • Undlad koffeinholdige drikke om aftenen

Koffein hæmmer evnen til at falde i søvn fordi den virker opkvikkende på kroppen. Desuden giver koffeinen en mere urolig søvn. Der er blandt andet koffein i kaffe, nogle slags te, cola og i energidrikke.

  • Sov i et køligt og mørklagt rum

Kroppens temperatur falder om natten, og derfor sover man bedre i et køligt rum. Hvis man sover i et for varmt rum, vil kroppens temperatur-sensorer i hjernen stimulere hjernen til at tro, at den skal være aktiv, hvilket giver en urolig søvn eller vækker os. At der er mørkt i rummet er også vigtigt, da lys har en opkvikkende effekt på hjernen. Lyset styrer vores døgnrytme og signalerer til hjernen, om vi skal vågne eller blive trætte, så vi kan sove.

  • Hav faste sengetider

En regelmæssig døgnrytme har stor betydning for, at man kan falde i søvn. Vores døgnrytme er styret af skiftet mellem dagslyset om dagen og mørket om aftenen/natten. Hjernen kan lettere finde ro i mørke – derfor er søvnen om natten af større kvalitet end om dagen.  Om aftenen sender vores indre ur signaler til hjernen om, at vi skal blive søvnige ved, at der udskilles melatonin. Ved at sove på uregelmæssige tidspunkter, forvirrer vi den indre døgnrytme, og det kan blive svært at falde i søvn eller vågne. Det er derfor vigtigt, at vi går i seng på samme tid hver dag – og af hensyn til døgnrytmen også, at vi står op på samme tid.

  • Undlad skærme en time før sengetid

Det blå lys, der kommer fra skærmen, hvad enten det er fra en I-pad, computer, mobil eller et fjernsyn, stimulerer hjernen til at holde os vågne. Produktionen af søvnhormonet melatonin forsinkes, fordi hjernen ”snydes” til at tro, at det er dag. På den måde modarbejder lyset den naturlige døgnrytme, og man har derfor svært ved at falde i søvn, eller søvnkvaliteten bliver forringet.

Ved at følge de almindelige råd til god søvn, vil langt de fleste kunne bryde en ond cirkel. Det er naturligvis vigtigt samtidig at arbejde med det, der i første omgang udløste perioden med dårlig søvn.

Godnat og sov godt!

søvnløshed