Logo

Følg mig
  • Blog
  • Hvad er en livskrise?

Hvad er en livskrise?

Det er jo bare en livskrise!

Jeg bliver tit mødt med bekymringen om, at klientens problematik ikke er vigtig nok, stor nok, betydende nok, alvorlig nok, lige så slem som andres…. Klienten, der sidder forpint foran mig, udtrykker, at de jo nok bare skulle tage sig sammen. Og rigtig tit hører jeg påstanden om, og at jeg ligeledes sikkert tænker at det.

Det gør jeg ikke.

Jeg møder mennesker med alle mulige og næsten umulige slags problemer. Nogle klienter er lagt brak af deres stress, andre klienter sniger sig ind af døren, for udadtil er deres liv opretholdt i fuldstændig poleret form. Nogle klienter har flere gange i deres liv tacklet svære ting. Andre er kommet glat og ubekymret gennem livet, indtil krisen pludselig rammer.

Livskriser  – kom styrket ud på den anden side

Nogle kriser i livet opstår, når der sker noget uventet, måske traumatisk. Der er forskel på dette og de kriser, der opstår alene fordi, vi lever et liv, hvor det går op og ned. En livskrise er mere eksistentiel og hænger sammen med spørgsmål til selve livets mening. Livskrisen opleves individuelt, men opstår i de relationer, vi indgår i.

Alle mennesker oplever livskriser, det er ikke noget, vi kan vælge hverken til eller fra. Det kan være i forbindelse med en specifik hændelse – fyring, skilsmisse, pension eller andet, og det kan være i mere uspecifikke perioder af ens liv. Ofte handler disse perioder om en form for overgang fra en periode til en anden – fra ung-voksen, fra arbejdende-pensionist osv.

Livskriser er på den måde udløst af helt almindelige begivenheder som at få børn, opleve dødsfald, overgangsalder eller at børnene flytter hjemmefra. Krisen kan opstå på baggrund af de valg, vi har truffet – eller netop ikke truffet, eller den kan udløses af indre eller ydre livsvilkår.

Forløbet

Alle mennesker oplever livskriser, og kunsten er ikke at undgå dem, men at håndtere dem, når de opstår. At komme godt igennem livskrisen, giver grundlag for at komme styrket frem til mødet med den næste livskrise.

Det er individuelt, hvordan livskrisen håndteres, men generelt er der et forløb, som alle gennemgår.

Faser

  • Du lever dit liv og hverdagen er i centrum. Du har følelsen af kontrol over dit eget liv
  • Noget forandres. Du oplever måske ubehag, måske oplever du frustration over, at noget forandres, og du ikke klart kan se en vej. Frustrationen tager gradvist til, og du kan opleve meningsløshed med livet. Du begynder måske at sætte spørgsmålstegn ved de værdier og mål, du hidtil har ladet dig guide af.
  • Håbløsheden er dominerende. Du kan blive handlingslammet og apatisk, eller du kan opleve, at handlingskraften tager til, og du begynder at tage beslutninger i kvikt tempo og måske ikke altid gennemtænkte. I denne fase er der risiko for, at livskrisen udvikler sig til angst og depression, hvis ikke krisen håndteres, og modløsheden får lov at tage over.
  • Du reflekterer over dit liv og tager beslutninger, der på større eller mindre vis ændrer dit liv. Du føler beslutningerne giver livet retning igen. Du vælger nye muligheder og ser dig selv på en ny måde i en ny situation. Du tager ansvaret for forandring på dig
  • Du begynder at afprøve de nye muligheder og afprøver disse i forskellige sammenhænge, som du indgår i. Du justerer til og finder dig langsomt til rette.
  • Hverdagen indtræder gradvist igen, og du oplever igen kontrol over dit eget liv.

Kriser vil for to mennesker forløbe helt forskelligt – samme begivenhed kan for ét menneske blive en stor krise, og for et andet forløbe relativt enkelt og uproblematisk. Dette afhænger af ens personlighed, ens ressourcer, tidligere oplevelser og netværk. Nogle gange oplever man at en krise kan reaktivere tidligere oplevelser, og derfor kan reaktionerne blive meget stærke.

Krisen som forandringsafsæt

For overhovedet at kunne håndtere sin livskrise, er det afgørende, at man erkender sin situation og accepterer den. Først herefter er det muligt at arbejde sig gennem den.

En livskrise kan give grobund for rigtig meget erfaring, som man kan drage nytte af næste gang, man oplever en livskrise. Det kan være vigtigt at forholde sig til, hvad man lærte. Brugte du dit netværk bedst muligt? Isolerede du dig for meget? Tog du for hurtige beslutninger? Tog du for få beslutninger? Lod du andre beslutte for dig? Ignorerede du dine følelser for længe?

Det kan være rigtig vigtigt at bruge sit netværk, og et godt netværk kan ikke undervurderes. Det at tale om sine tanker, bekymringer og overvejelser er meget vigtigt, fordi vi igennem dette også bliver klogere selv. Men det er ikke altid nok, og nogle gange, kan det være gavnligt at søge hjælp hos en psykolog. Ofte er ens pårørende i større eller mindre grad selv viklet ind i forandringerne, og det kan være svært at adskille sine egne følelser, når man taler med den ramte. Ofte tager man hensyn til den andens følelser i en samtale, og det kan derfor betyde, at samtalen bevæger sig kredsende rundt om det, det egentlig handler om. Dette hensyn kommer man fri af hos en psykolog, der ikke er ”fedtet ind” i dit liv, og du kan derfor blive mere fri til at få bearbejdet krisen og modtage redskaber, der kan hjælpe dig i din situation.

Pårørende

Som pårørende, har vi svært ved at se til, mens en vi holder af, gennemlever en livskrise. Det kan være tillokkende at komme til at overdænge den ramte med velmente råd og begynde at træffe beslutninger på den andens vegne. Men dette giver ikke den ramte mulighed for at vokse af livskrisen og blive stærkere til den næste livskrise ved selv at tage ansvar for sit liv. Det er ofte ikke nødvendigt at foreslå hverken dette eller hint. Mest af alt er det vigtigt bare at lytte og rumme og vise, at man er der. Det bedste man derfor kan gøre er at lytte, spørge og selvfølgelig hjælpe, hvis den ramte selv beder om hjælp til noget.

livskrise