Logo

Følg mig

Hvem savner du?

Jeg savner dig!

Nøj, hvor jeg savner! Jeg savner, så det gør fysisk ondt. En af mine døtre er på udvekslingsophold i USA. Hun har det forrygende. Jeg er helt igennem sikker på, at den beslutning, vi sammen med hende har truffet, er rigtigt. Jeg ved, hun har det godt. Jeg ved, at hun er hos nogle rigtig søde mennesker, der gør alt for at passe godt på hende. Jeg håber, hun får det bedste år, der kan give hende et perspektiv på livet, som hun kan bruge resten af hendes liv. Jeg glæder mig over, at hun har fået og taget den mulighed. Jeg er stolt.

Og nøj, hvor jeg savner hende. Det har fået mig til at tænke rigtig meget over, hvad det egentlig betyder at savne.

Savn i forskellige former

Savnet findes jo i mange former. Jeg møder ofte savnet i klinikken. Skilsmissebarnet der savner den forældre, der er fraværende. Enken, der savner sin livsledsager. Den unge mand, der savner ekskæresten. Vennen, der savner det venskab, der er gledet ud i sandet. Barnet der savner ynglingspædagogen, der har fået andet arbejde….

Fælles for alle disse savn er, at de udspringer af kærlighed. Hvor besværlig en følelse, savnet kan være, hvor ondt det end kan gøre, og hvor forstyrrende det end kan være, så er det jo samtidig et vidnesbyrd om, at der bag savnet er en stor kærlighed. At et menneske betyder alverden for dig. At du er i stand til at knytte stærke bånd til andre mennesker. Savnet betyder at du er fyldt med følelser, og at noget er vigtigt. Og større end dig selv.

Følelsen ude af kontrol

Jeg går rundt og opdager, at de mærkeligste ting, kan bringe mig i øjeblikkelig kontakt med savnet. Det kan være duften af banankage, hundens logren, synet af tomater, en sang i radioen… det er ikke en følelse, der hverken kan eller skal kontrolleres. Savnet kommer snigende på de mindst ventede tidspunkter.

Der kan være meget energi i savn. Det kan få os til at gøre os umage – lave særlig god mad til manden, der kommer hjem fra forretningsrejse, skrive gode breve og nærværet i nuet kan blive så intenst. Savnet af min datter får mig til at gøre mig umage, når jeg skriver til hende. Det får mig til at gøre mig umage med, hvad der er det bedste for hende.

Men savnet kan for nogen også være lammende og føre til passivitet og blive en negativ spiral, hvor alting går i stå, og hvor tankerne konstant går i datid – erindrer det, der var engang. Livet pauses og glæden forsvinder. Det kan komme til at virke meningsløst at være uden den anden, og det kræver verdenshave af energi at slippe savnet og leve videre.

Der er naturligvis stor forskel på sorgen over en kær, der dør og savnet over en datter, der på alle måder laver alt det rigtige og jo ikke er væk for altid. Følelsen er midlertidig i mit liv, selv om et år virker som uendelighed lige nu. Men grundfølelsen, der udløser savnet er det samme: kærligheden. Og nøj hvor jeg elsker og savner min datter. Hun er det første jeg tænker på om morgenen, når jeg vågner, og hun er den sidste jeg tænker på, inden jeg sover. Jeg sætter stor pris på at mærke følelsen, selv om den gør ondt, og jeg er taknemmelig og ydmyg over at være så beriget i mit liv at have mennesker at savne.

savn

Tags: