Logo

Følg mig
  • Mindfulness

Mindfulness

Jeg bruger mindfulness, hvor man træner nærvær og tilstedeværelse. At være mindful er at være til stede og opmærksom på en ganske særlig – nærværende – måde. At være opmærksom med vilje. Mindfulness er træning af evnen til at være opmærksom på det, vi ønsker, når vi ønsker det.

Mindfulness – at være nærværende

Mindfullness handler om at være bevidst nærværende i hverdagen. At være lige nu – lige her, og ikke i hverken fortiden eller fremtiden. Vi kender alle sammen til, hvor svært det kan være at samle sig og fokusere sim opmærksomhed i nuet, når man er stresset, generet af spekulationer, bekymringer eller plaget af ubehagelige følelser som angst, tristhed eller forvirring. Mindfulness handler om at forholde sig åbent og accepterende overfor de ting, der sker for en, uden at dømme og kritisere oplevelsen. Fuld tilstedeværelse i nuet giver en klarhed, indsigt og ro, som kan være særdeles gavnligt i en til tider meget omskiftelig og uforudsigelig verden.

Mindfulness er også måden, hvorpå vi forholder os til det, vi er opmærksomme på. Det er en træning i at møde os selv, vores tanker og vores omverden med venlighed og nysgerrighed. Mindfulness er at kunne tillade det, der er, at være der – som det er, uden at vurdere, bedømme, kritisere eller ville ændre det.

At finde roen i sig selv

Undersøgelser har dokumenteret, at mindfulness hjælper folk med at håndtere bekymringer og angst, reducere og forebygge stress, træde ud af tankemylder, udholde smerter og forbedre nattesøvnen. Endvidere viser undersøgelser, at mindfulnesstræning er meget gavnligt i forhold til at forebygge depression. Tilbagefaldsprocenten er faldet med ca 50% i forhold til mennesker, der lider af periodiske depressioner.

Generelt oplever folk, der regelmæssigt praktiserer mindfulness, en øget oplevelse af frihed, større livslyst og mere energi. Metoden er særlig egnet, når formålet er at finde roen inde i sig selv. Vi lever i en verden, hvor vi hele tiden forventes at ”være på”, og hvor vi hele tiden forstyrres – af andre, af telefonen, af vores pårørende … og ikke mindst af vores egne tanker. Det at være til stede i nuet er på én og samme tid meget simpelt og utrolig svært. Her kan mindfulness være en særdeles effektiv metode til at blive nærværende.

mindfulness