Logo

Følg mig

Generaliseret angst

Generaliseret angst kaldes også bekymringsangst

Generaliseret angst er en angstlidelse, hvor man er plaget af konstant ængstelighed og bekymringer. ”Hvad nu hvis….”-tanker om for eksempel, at ens nære vil komme ud for en ulykke eller blive syge. Der er ofte tale om en evig bekymring om hverdagens problemer – bekymring for alt lige fra at nå på arbejde til tiden, at få betalt regningerne, om eget eller pårørendes helbred til større ulykker og egentlige katastrofer.

Vi kender alle til at bekymre os, men for personer med generaliseret angst, opleves det som om, at det er uden for ens egen kontrol og medfører ofte en væsentlig reduceret livskvalitet. Personen grubler konstant, og bekymringerne kører i ring. Ofte er der fysiske symptomer som hjertebanken, sveden, rysten eller kvalme og konstant anspændthed.

Behandling:

Mange forsøger forgæves at undertrykke bekymringerne eller tvinge sig selv til at prøve at tænke positivt. Dette er i længden dog ikke en effektiv metode, og det kan være vigtigt at søge hjælp for at undgå, at det bliver en kronisk og invaliderende tilstand.

Især ACT – acceptance and commitment therapy – har vist sig effektiv if. behandling af generaliseret angst. ACT er en nyere psykoterapeutisk behandlingsmetode. ACT er en videreudvikling af kognitiv adfærdsterapi og terapien hjælper mennesker til bedre at håndtere deres symptomer og livsproblemer og derved opleve en bedre livskvalitet og en nemmere hverdag. Væsentlige metoder er accept, værdier og mindfulness.

Hvordan kommer jeg videre?

Lad os sammen lave en plan for, hvordan du kan få hjælp! Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe dig. Hvis ikke, jeg kan hjælpe dig, kan jeg hjælpe dig med at finde en, der er kompetent inden for netop din problemstilling. Du kan ringe til mig på 29 12 19 84 eller skrive til mig på mail: